28 February 2017 17:14:33
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Værdisæt
Nyeste artikler
· Sæsonafslutning ?
· Kendt terræn, i ny vind
· Julejagten 2016
· Nye græsgange
· Med gæs HELT tæt på
Sidste Brugere Online
CHC05:48:56
Torben Rauns...22:05:48
flaeske 1 dag
Hans-Henrik 1 dag
mikaelws 2 dage
grisling888 3 dage
lindhardt 6 dage
holmes 1 uge
Khh 1 uge
gravbasse 1 uge
Jagtnyheder





Besøgende
· Gæster online: 1

· Brugere online: 0

· Antal brugere: 3,690
· Nyeste bruger: pbjagt
Se indlæg
 Udskriv debat
Årets sidste pramtur
Smirge
Michael Rachlin skrev herinde om der var nogen der ville tage en fotograf med på havjagt. Jeg svarede, at hvis de kunne bruge prmjagt - trækjagt over lokkere - så regnede jeg med at jeg skulle afsted her sidste weekend i januar for at få det sidste med. Det takkede han Ja til...

Efter nogle opkald for at finde en mere lokal fotograf end en der skulle køre fra Sjælland til Thy, dukkede Lars Horn op her ved huset kl. 05.40 søndag morgen. Vi havde aftalt at køre hjemmefra kl. 06 så det var helt fint. Der var tid til lidt Godmorgen snak Smile

Da vi skulle afsted fandt vi så ud af at der ingen lys var på traileren...der blev lige brugt 15 minutter på det, så vi var lidt sent afsted.

Vi ankom til stedet, og trak prammene ned til vandet, og begav os afsted ud i mørket. Det var lidt diset, så der var ingen pejlepunkter, som der sædvanligvis var, så vi måtte rette lidt ind ad flere gange før vi var hvor jeg sagde "Nu gider jeg ikke gå mere. Det bliver her"

Jeg fik hurtigt smidt mine lokkere i vandet, hvorefter jeg kunne hjælpe Lars med at få ankret op så han kunne tage billeder, samt få lagt nogle af lokkerne ud fra den pram jeg havde lånt til ham af Thisted Jagtforening.

Jeg lagde dem med vilje til min højre side(Det var der Lars lå), i håb om at der kom fugle ind over som han kunne få billeder af.

Vi kom i prammene kl. ca 7.45 - en lille smule for sent, da solen stod op kl. 8.29 - men det gik nu nok alligvel. Jeg havde ingen ænder set mens vi lagde lokkere ud, så vi var ikke gået glip af noget endnu.

Vi havde ikke lagt længe, før jeg spottede en hvinand 40 meter til venstre der lå og dykkede i vandet. Den drev med vinden væk, lettede og fløj tilbage til det samme sted. Jeg lå og ventede på at den fortsatte ind til lokkerne, men det ville den ikke rigtigt. Da den på et tidspunkt var omkring 25-30 meter ude rejste jeg mig og råbte af den for at få den til at lette, men den gjorde ingenting...

"Hmm", tænkte jeg - den får lidt tid, så skal den nok komme...

"Der kommer fugle ind forfra", sagde Lars pludselig. Mit blik rettede sig ud over lokkerne, og der kom 2 svaner. "Tag dig kamera og se om du kan få et fornuftigt billede", sagde jeg - og lige da jeg havde sagt det rejste de små hår sig i nakken. "Det er fandeme gæs!!!" udbrød jeg, og så fik jeg travlt! De kom nemlig temmeligt hurtigt, og indne jeg fik bøssen skuldret, vår de ved at komme for langt ud til min højre side. Jeg fik et godt sving i Berettaen, og resultatet udeblev ikke. En gås faldt i vandet - stendød. Jeg fik kun skudt det første skud, da den anden gås var for langt omme til højre til at jeg kunne trække foran den(Jeg må have lært at skyde fra venstre skulder også!).

Jublen fra mig ville ingen ende tage!! Jeg havde godt nok håbet på gæs, men turde ikke tro på det i det disede vejr. JEg troede de ville komme for højt indover - men nu lå den der i vandet Smile

Som Lars tørt kommenterede bagefter "Det lød som en lille dreng der fik det han ønskede sig i julegave" Smile

Det var nu ikke julegave - men glæden var stor Smile

Han tog nogle flere billeder af gåsen, og efter et par minutter lagde vi os op i prammen igen.

Nu kom der en hvinand direkte mod lokkerne. Jeg adviserede Lars - spurgte om han var klar hvis den kom ind over, og fulgte den derefter med øjnene. Pokkers, den kørte venstre om lokkerne. Jeg blev ved med at følge den med øjnene, da hvinænder tit kan skrue sig ind i de mest imponerende vinkler - og da den var ret ud til venstre for mig, hørte jeg lyden af hvinandevinger til højre!!!

Det var andrikken - den var kommet ind over lokkerne uden jeg havde set den. Den havde været fint på skud, men nu var det altså for sent. Hmmm...pokkers!

Nå -men sådan var det jo. Vi lå og talte lidt om jagt - hvad det betød for mig, og lidt om hvor mange fugle man kunne skyde fra prammen...

"Hov", "Se der"!! sagde Lars pludseligt. Mens vi lå og talte, kom der 4 gråænder ind fra venstre lige i kanten af lokkerne. De fortsatte om til højre side, og begyndte at flakse i luften. Jeg knugede hånden sammen om kolben og gjorde klar til at sætte mig op. Men 1 sekund "før tid" slog de alle 4 af og fløj væk. Jeg beskylder den anden pram for det, da den lå lige ud for lokkerne. Men det gjorde ingenting. Vi var kommet for at få billeder af alt i pramjagtens tegn - også de ænder der ikke giver chancer.

Vi talte sammen igen i et stykke tid, hvorefter jeg fik øje på 2 ænder der kom direkte ind til lokkerne. "Er du klar", spurgte jeg igen - og uden at vide hvad han svarede, rejste jeg mig op og fik et dårligt hold på den første and. Skuddet gik nedenunder, og ænderne steg voldsomt. Lidt mere foran, og lidt mere ovenover, og andet skud var en ren træffer. Anden gik dødskudt i vandet.

Var jeg glad før - så var det da intet i sammenligning med nu. Det var en perfekt dag som afslutning på en turbulent sæson.

Lars gik med ud efter anden, og tog lidt flere billeder. Og herefter proklamerede jeg "Nu har jeg fået det JEG kom efter. Lad os så give dig det DU kommer efter".

Der blev taget billeder i alskens vinkler - af patronkassen, af mig der skyder, så det tomme hylster hænger i luften og meget meget andet. Der kom ikke rigtigt flere fugle, så efter et stykke tid bestemte vi os for at pakke sammen og tage ind igen.

det blev til lidt flere billeder påvej ind, og oppe ved bilen - og så var denne sæson pludselig slut Smile

Tak til Thisted Jagtforening for lån af pram, og tak til både Lars og Michael for en professionel tilgang til emnet.
Redigeret af Smirge d. 01-02-2017 09:50
/Smirge
It's ok to bend the rules - Just don't break them!

Errare Humanum Est
 
http://www.strandoghavjagt.dk
Lokker
Tak til dig for beretningen - håber billederne dukker op her på siden, så vi kan se dem Wink Dejligt at du fik en så fin sæsonafslutning !
 
Smirge
Billederne kommer efter Seeland har brugt dem i deres katalog
/Smirge
It's ok to bend the rules - Just don't break them!

Errare Humanum Est
 
http://www.strandoghavjagt.dk
Torben Raunstrup
Tak for beretningen.
Ser ud til at i begge fik en rigtig god artikel ud af jeres møde, for at være nysgerrig hvilken gås skød du?
Hvis det var nemt, var der ikke noget ved det.
 
Smirge
Det var en grågås Smile

Og en gråand
/Smirge
It's ok to bend the rules - Just don't break them!

Errare Humanum Est
 
http://www.strandoghavjagt.dk
Torben Raunstrup
Super og tillykke.
Hvis det var nemt, var der ikke noget ved det.
 
Spring til debat:
Tilfældig Billede
Før Jagten
Jagtfilm
1,888 Unikke besøg